2020

Jamal Akbar/ november 18, 2022/

Fødevarepakker
Coronakrisen ramte Pakistan i 2020 og medførte omfattende restriktioner. Det betød også at udsatte familier var afskårede for at tjene til føden. Kashmir Fund DK udrullede straks kampagner for at begrænse smitte ved at uddele værnemidler til sundhedspersonale og fødevarepakker til udsatte familier.

Ramadan og qurbani kampagne
Kashmir Fund DK gennemførte den årlige ramadan kampagne og Qurbani kampagne, som kom flere hundrede familier til gode. Vi har altid haft en hensigt om at hjælpe de mest trængende, som typisk bor i de mest fjerne egne i Kashmir. Det betyder også at de frivillige på jorden gør et stort arbejde med at komme ud i mest fjerne egne. Moder barn sundhedscenter spiller en essentiel rolle i distribution af Ramadanpakker og Qurbani

Moder-Barn Sundhedscentre
Kashmir Fund DK arbejder i fjerntliggende områder som Neelum, hvor de barske og bjergrige egne gør det svært at nå ud til den hårdt ramte befolkning. Området er præget fattigdom, høje bjerge og ringe veje. I 2020 fortsatte Kashmir Fund DK med at etablere Moder-Barn sundhedscentre i fjerntliggende landsbyer i Kashmir. I slutningen af året lykkedes det Kashmir Fund DK at etablere yderligere 6 centre så det totale antallet af sundhedscentre nåede op på 20.

Nødhjælp
I november 2020 blev befolkningen i Neelum dalen beskudt af indiske soldater. Dette medførte flere civile dødsfald og udtalte materielle skader. Kashmir Fund DK var den første NGO i området, som registrerede omfanget af skader og uddelte nødhjælp til de ramte familier, så de kunne komme igennem vinteren

 

Vand
Vand er en essentiel kilde til helbred og har altid haft en høj prioritet for Kashmir Fund DK. Vandressourcerne er knappe i Neelum dalen, hvor det ikke er usædvanligt for befolkningen at bruge over en time dagligt på at hente vand. I slut 2020 afsluttede Kashmir Fund DK det første vandprojekt i Neelum. Med den nylige etablerede vandforsyning undgår indbyggerne i landsbyen Sheikhpura at rejse 8 km for at hente vand og indiske tropper med risikoen for at blive beskudt   

Share this Post