Projekt ”Sundhedscentre – 1000 Liv til Kashmir”
Vi startede vores projekt “1000 liv til Kashmir” i 2016 med det formål at reducere spædbørns- og mødre dødeligheden i fjerntliggende dele af Kashmir og forbedre adgang til basale sundhedstjenester for den lokale befolkning.
Siden da har Kashmir Fund DK (KFDK) i vid udstrækning fokuseret på at reducere spædbørns- og mødre dødeligheden i fjerntliggende dele af Kashmir. Sundhedssektoren i disse områder kan være begrænset og ekstremt belastet, hvilket gør det vanskeligt for lokalbefolkningen at modtage tilstrækkelig prænatal og post natal pleje.
Kapacitetsforøgelse og styrkelse af jordemødrenes kompetencer i Kashmir er afgørende for mødres og nyfødtes helbred og overlevelse. Da Pakistan har blandt den højeste børnedødelighed i verden, har Kashmir Fund DK forpligtet sig til at oprette fødselsklinikker i Kashmir.
Formålet med projektet er at reducere graviditets og fødselsrelateret mødre- og spædbørnsdødelighed ved etablering af fødselsklinikker. Målene er specificeret som følgende:
- At reducere mødre dødelighed ved at fremme “trygt moderskab” i udvalgte områder af (Azad Jammu Kashmir (AJK)
- At etablere humane resurser som kan være med til at øge den maternelle sundhedspleje i udvalgte områder af AJK
- At øge kapaciteten af sundhedspersonale som kan være med til at forbedre den maternelle sundhedspleje i udvalgte områder af AJK
Traditionelle fødselshjælpere spiller en betydelig rolle i forhold til gravide kvinder og fødsler i disse områder. Men de mangler en formel uddannelse og medicinsk forståelse, som kan være en risikofaktor ved håndtering af fødsler. Af disse grunde har KFDK fokuseret på at øge rækkevidden for Community Midwives (CMW), som har en formel uddannelse og praktisk uddannelse.
Dette gøres ved at støtte etableringen af Mor Barn Sundhedscentre i fjerntliggende landsbyer. I disse centre er der en CMW til rådighed til at hjælpe med fødsler og har adgang til nødvendigt udstyr såsom undersøgelsesleje, fødeleje, stetoskop, blodtryksovervågning, medicin osv. til at kunne levere basale sundhedstjenester. Vi sikrer også at disse CMW’s modtager specialiseret træning for at forbedre deres kompetencer, til at kunne håndtere komplicerede fødsler.
Undersøgelser har vist, at der er stort behov for flere mor- og barn sundhedscentre i Kashmir. Vores mål er at reducere dødeligheden blandt børn og gravide kvinder under graviditet og fødsel. Dette kan opnås ved at tilbyde lokal kvalificeret sundhedspleje i disse fjerntliggende landsbyer. Behovet for grundlæggende fødselshåndterings faciliteter er enormt, derfor hjælper KFDK og vores partnere de lokale myndigheder med at etablere 24/7 jordemødre (CMW) service i fjerntliggende landsbyer.
KFDK etablerede vores første sundhedscenter i 2015 med åbningen af et mor og barn sundhedscenter i landsbyen Soli Khas, UC Kalamoola, Tehsil & District Haveli Kahutta, Azad Jammu & Kashmir (AJK).
Vi evaluerede indkommende anmodninger og information fra lokale myndigheder og besluttede at fokusere på distrikterne Neelum og Haveli, da begge disse distrikter er meget afsidesliggende og ved Line of Control (LOC), hvilket har øget de vanskeligheder, som lokalbefolkningen står over for. Efterfølgende har vi udvidet vores projekt til også at omfatte distrikterne Bhimber, Muzaffarabad, Hattian/Jhelum Valley og Kotli. I perioden fra 2016 – 2025 er det lykkedes os at etablere mere end 50 sundhedscentre, der giver befolkningen i de landsbyer adgangen til basale sundhedsfaciliter, ordnet forhold til håndtering af fødsler, førstehjælp, behandling af mindre kritiske tilstande samt rådgivning.
MNCH (Maternal Newborn Child Health) Department Azad Jammu & Kashmir og DHO (District Health Office) har i de distrikter vi har arbejdet i, udstationeret uddannede jordemødre til håndtering af fødsler, undersøgelser og behandlinger i disse sundhedscentre. Vi vil fortsætte med at arbejde med de lokale myndigheder, så vi sikrer den bedst mulig sundhedsservice til den lokale befolkning.
KFDK planlægger at opføre flere sundhedscentre i hele Azad Kashmir, der giver andre distrikter og fjerntliggende områder adgang til jordemødre og basale sundhedstjenester.










